Servitut

Servitut af 1931

(forbehold for fejl og mangler, kun de  originale dokumenter gælder)


Lillerød kommune, Allerød.

UDSKRIFT AF DOKUMENT LYST VED RETTEN 1 HILLERØD

Matr. nr. XXX Lillerød by og sogn.

Ekstrakt genpart af skøde.

af 31. oktober 1931 fra firma Fritz Hansens eftf. til bladforhandler Chr. Petersen vedr. ejendommen matr.nr. XXX af Lillerød by og sogn.

-------


3.

Køberen har sædvanlig hegnspligt. På denne og samtlige andre fra matr. nr. 18a og 6a af Lillerød by, Lillerød sogn, udstykkede parceller lægges en servitut, gående ud på, at der ikke må bygges højere end 2 etager og kvist; i hver etage må kun indrettes én lejlighed. Kvistetagen må ikke/benyttes til selvstændig beboelse. Det bebyggede areal må ikke overdække 1/3 af hele grundens areal, og der må ikke bygges nærmere end 2,5 m, fra noget skel, dog kan det tillades at bygge 2 eller flere huse sammen, når de øvrige i nærværende paragraf indeholdte forskrifter overholdes. Alle bygningstegninger skal godkendes af en af de nævnte grundejerforening udmeldt arkitekt. Grunden eller de på denne opførte bygninger må ikke benyttes til handel, fabriksvirksomhed, værkstedsvirksomhed eller lignende, eller i det hele taget til noget, der forårsager larm eller ilde lugt, frembyder ubehageligt skue eller på anden måde er til ulempe for de omkringboende. Butikker, handel og mindre værksteder skal dog være tilladt på de grunde, som sælgeren ensidig giver sådan tilladelse. Husdyr må ikke holdes på grunden.  Påtaleberettiget er grundejerforeningens bestyrelse og enhver ejer af parceller af matr.nr. 18a og 6a af Lillerød by, Lillerød sogn, samt i tilfælde af foreningens opløsning Lillerød Sogneråd. Grundejerforeningens bestyrelse skal dog være berettiget til at give dispensation i mindre væsentlig omfang, f. ex. husdyrhold, hvor det drejer sig om hunde, katte fjerkræ, en ridehest el.lign.


4 .

Køberen og alle efterfølgende ejere af den her solgte ejendom og de parceller, hvori den eventuelt måtte blive delt, er pligtige til at være medlem af en grundejerforening, som omfatter samtlige nuværende og tilkommende ejere af matr.nr. 6a og 18a af Lillerød by og sogn og parceller derfra, og enhver sådan ejer er samtidig med erhvervelsen af parcellen eller retten til denne eo ipso underkastet denne forenings love, således som disse er eller senere på: lovlig måde måtte blive vedtagne eller ændrede. I foreningens love skal indeholdes nærmere bestemmelser med hensyn til foreningens navn, formål, kontingent, ledelse og kompetence, idet det skal tilkomme denne forening at foretage anlæg af kloak, gas, vand, elektriske ledninger samt træffe bestemmelse om fordeling af udgifter hertil samt udgifterne til vedligeholdelse af de nævnte ledninger og vedligeholdelse af de på grunden værende veje.

Stemmeret/på foreningens generalforsamling har enhver ejer af en af de ovennævnte parceller, for matr.nr. 6a's og 18å's vedkommende, altså den til enhver tid værende ejer af dette areal, således at enhver kan afgive en stemme for hver fulde 1000 kv.al. areal han ejer.

Vedtægterne vil være at tinglyse som servitutstiftende på nærværende ejendom og samtlige andre ejendomme, for hvilke vedtægterne skal gælde.


Indført i dagbogen for retskreds nr.8, Hillerød købstad m. v.

lyst den 10. nov. 1931.

tingbog: Bd. I bl 49. akt: skab A nr. 67.


Carl Zahlmann


—000—

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Dommeren i Hillerød, den 9. februar 1966.

Gebyr: kr. 6,—

Feilberg Jørgensen


Husk

Har du en byggesag, stor som lille, skal den anmeldes til bestyrelsen. Læs mere her.